Grove burgerboller

Grove burgerboller

Intet slår hjemmebagte burgerboller og helst nogle med noget bid i. Ikke bare nogle hvide kedelige nogle, de må gerne mætte .

Jeg har lavet mine burgerboller med overskuds surdej i, da jeg tit bager surdejsbrød og gerne vil bruge overskuddet.

Burgerbollerne kan varmes, ristes og fyldes med lige det fyld du ønsker.

Har du burgerboller i overskud, kan de fryses ned og så er det nemt, lige at tage dem op du skal bruge en dag, hvor det skal gå lidt hurtigt.

Jeg har lavet 12 burgerboller af min portion, men du bestemmer selvfølgelig selv størrelsen og om du ønsker sesam på toppen eller ej, eller noget helt andet.

Jeg håber virkelig, at du går i gang med, bage selv.

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid1 time 30 minutter
Samlet tid2 timer
Antal: 12

Equipment

  • 2 bageplader fra ovnen

Ingredienser

  • 50 g Gør eller 2 tsk rødgær
  • 3 dl Lunkent vand
  • 150 g Rest surdej Kun for smagens skyld
  • 1 stk Æg
  • 200 g Grahamsmel
  • 20 g Salt
  • 50 g Havregryn
  • 300 g Manitoba mel
  • 75 g Smør
  • Sesamfrø til toppen
  • 1 stk Æg Til at pensle med

Sådan gør du

  • Lun vandet
  • Udrør gæren heri.
  • Tilsæt æg, rest surdej og grahamsmel og rør det kort sammen.
    Tilsæt salt, havregryn og Manitoba mel og rør med dejkrogen ca. 5 min på rørmaskinen.
  • Kom smørret i, i små tern og rør til dejen slipper kanten.
  • Bruger du rødgær, blandes alt sammen på en gang.
  • Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Jeg bruger altid en condibøtte smurt med olie, med låg på. Har du ikke det, så kom madfilm på toppen af din skål.
  • Tag dejen ud af skålen og del den i 12 stykker på bordet.
  • Rul/spænd boller op, lag dem på en bageplade med bagepapir på.
  • Tryk dem flade
  • Læg et stykke bagepapir oven på bollerne og derefter en bageplade oven på igen. Dette gøres for at bollerne hæver ud til siden og ikke op.
  • Lad bollerne efterhæve 30 min.
  • Tænd ovnen på 210 grader
  • Tag den øverste plade og bagepapir af, pensel bollerne med sammenpisket æg, drys sesam på, læg bagepapir og bageplade på igen.
  • Sæt det hele ind i midten af ovnen og bag 10 min.
  • Tag øverste bageplade og bagepapir af og tjek om bollerne er færdige ellers giv dem et par min mere uden bageplade og bagepapir på.
  • Jeg kommer altid et termometer i siden af mit bagværk og er temperaturen ca. 98 grader er bagværket færdigt.
  • Afkøl og nyd dine lækre hjemmebagte burgerboller med lækkert fyld.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *