Luksus krydderboller med øllebrød.

Luksus krydderboller med øllebrød.

Denne opskrift blev til efter min mand og jeg spiste på Restaurant Syttende på Hotel Alsik i Sønderborg. Til dessert fik vi den lækreste øllebrød, som jeg har forsøgt, at genskabe en del gange og derfor kom der en del øllebrød i overskud, som jeg gerne ville bruge til noget bagværk.

Øllebrøden skal laves på forhånd, men det tager ikke mange minutter, herefter er fremgangsmåden som helt almindelige boller.

Smagen er helt vidunderlig. Krydderbollerne er en del tungere en de helt hvide, som man kan købe, da øllebrøden vejer godt til. Til gengæld er de også en del mere mættende og sundere.

Krydderbollerne er bagt med overskuds rugbrød ( som måske ellers bare ville være smidt ud ) win win og mælkechokolade i øllebrøden.

Krydderbollerne er fryseegnet.

Samlet tid2 dage
Servings: 12

Ingredienser

Øllebrød:

  • 250 g Rugbrød
  • 3 dl Vand
  • 50 g Brun farin
  • 3 dl Sødmælk
  • 50 g Smør
  • 1/2 tsk. Salt

Bolledej:

  • 16 g Tørgær eller 50 g alm. gær
  • 5 dl Sødmælk
  • 750 g Hvedemel
  • 1/2 tsk. Salt
  • 50 g Chiafrø

Pensling:

  • 1 stk. Æg

Sådan gør du

Øllebrød:

  • Bræk rugbrødet i mindre stykker.
  • Hæld vand ved og sæt på køl til dagen efter eller mindst et par timer.
  • Dagen efter, blend rugbrød og vand til det er helt fint. Jeg sigtede også massen, men det er ikke nødvendigt.
  • Kog massen op med resten af ingredienserne til øllebrød. Minus chokolade.
  • Når massen er kogt godt sammen, tages gryden af varmen og chokoladen tilsættes. Rør godt.
  • Kom massen i en skål og sæt på køl.

Bolledej:

  • Lun mælken.
  • Rør gæren ud i mælken.
  • Tilsæt 1/2 af mel og rør det sammen.
  • Tilsæt øllebrød, salt, chiafrø og rest mel.
  • Dejen skal æltes godt igennem, jeg bruger rørmaskinen, til dejen er samlet og glat.
  • Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, ca. 1 1/2 time i en plastbøtte med låg.
  • Del dejen i 12 stykker og rul dejen/spænd dejen op til boller.
  • Læg bagepapir på en bageplade eller i en bradepande 30X40 cm, hvis du ønsker boller der vokser sammen.
  • Læg et viskestykke over og lad efterhæve 1 time.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Pensel bollerne med sammenpisket æg.
  • Bages midt i ovnen 25-30 min.
  • Bollerne er færdige, når de er 98 grader i midten.
  • Afkøles på bagerist.
  • Velbekomme.


1 thought on “Luksus krydderboller med øllebrød.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *