Blødt mørkt rugbrød uden surdej.

Blødt mørkt rugbrød uden surdej.

Jeg har et stykke tid arbejdet på en rugbrøds opskrift uden surdej og nu er den klar.

Rugbrødet er lækker blødt, ligesom jeg ønskede det. Det er uden kerner denne her gang.

Når der ikke er surdej i, skal der noget andet syrligt i og her er kærnemælk svaret.

Rugbrød er færdigbagt med en temperatur på 99 grader. Spiser du ikke rugbrødet inden for en uge, kan det skives og pakkes i frostposer og fryses.

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid1 time 30 minutter
2 timer
Samlet tid4 timer

Equipment

  • 1 Rugbrødsform 1000 g
  • 1 Termometer

Ingredienser

  • 2 dl Lunkent vand
  • 25 g Gær
  • 300 g Rugmel
  • 600 g Fuldkornshvedemel
  • 20 g Mørk maltmel Kan udelades
  • 5 dl Kærnemælk
  • 1 Flaske Hvidtøl
  • 2 spsk. Æblecidereddike Eller eddike
  • 40 g Mørk sirup
  • 20 g Salt
  • Sesamfrø til toppen Eller andre frø/ingen

Sådan gør du

  • Udrør gær i lunkent vand.
  • Kom resten af ingredienserne i og rør det godt sammen.
  • Smør en rugbrødsform.
  • Kom massen op i formen og prik med en stegegaffel 10 gange ned i, så der ikke er luftbobler i.
  • Lad rugbrødet hæve ca. en times tid. Så du kan se at det er hævet.
  • Ønsker du frø på toppen, skal de på nu.
  • Opvarm ovnen til 190 grader.
  • Bages i ca. 1 1/2- 2 timer, alt efter ovn, Brødet skal have en temperatur i midten på 99 grader, så er det færdig bagt.
  • Lad brødet stå i formen 10 min, inden det vendes ud på en bagerist.
  • Pak brødet i et rent viskestykke, imens det køler helt af.
  • Opbevar brødet i en plastpose.
  • Velbekomme.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *