Squash bradepandekage brugt til talkage, med masser af revet squash, hvid chokolade, marcipan og valnødder.

Squash bradepandekage brugt til talkage, med masser af revet squash, hvid chokolade, marcipan og valnødder.

Min dahlia pusher havde 50 års jubilæum som spejder, hvilket selvfølgelig skulle fejres. Tænk engang…… 50 år…… hatten af for det…..det er godt nok lang tid.

Da hendes eget arrangement blev aflyst, lavede spejderne et surprise for hende i spejdernes bålhytte med pølser på bål og naturligvis en kage. For fejres det skulle hun da, corona eller ej.

Jeg blev spurgt, om jeg ville lave kagen og da jeg havde squash i haven, blev det en squash kage, en ny opskrift, fyldt med lutter gode sager, som hvid chokolade, marcipan og valnødder.

Kagen kan spises som den er eller du kan lege med udseende. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Jeg lavede bla. bitte små romkugler af resterne efter jeg havde skåret tallet ud, de små romkugler blev brugt til pynt. Alle mine kagerester bliver frosset ned, så er der altid til romkugler eller træstammer.

Bryder du dig ikke om valnødder, kan de sagtens skiftes ud med andre nødder.

Den allerbedste anbefaling kom fra en voksen spejder:

“Det er den bedste kage jeg har smagt”

Det skal lige siges, at udtalelsen kom fra en, der spiser mange rester af kager som jeg bager.

Squash kage som tal kage

Forb. tid30 min
Tilb. tid45 min
Samlet tid1 t 15 min
Antal: 25

Equipment

  • Røremaskine
  • Bradepande

Ingredienser

  • 7 stk Æg
  • 300 g Sukker
  • 300 g Smeltet smør
  • 1/4 tsk Salt
  • 1 stk Økologisk citron / saft og skal
  • 2 tsk Bagepulver
  • 400 g Hvedemel
  • 2 tsk Vaniljepasta
  • 275 g Hvid chokolade
  • 200 g Valnødder
  • 2 spsk Hvedemel
  • 400 g Revet squash, knuget for vand
  • 175 g Revet marcipan
  • 2 spsk Hvedemel

Hvid chokolade creme.

  • 525 g Hakket hvid chokolade
  • 4 bl Husblas
  • 9 dl Fløde
  • 2 stk Økologisk citroner

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Start med at piske æg og sukker luftigt.
  • Vendt det smeltede smør i.
  • Vend citronsaft, citronskal, vaniljepasta, bagepulver og mel i.
  • Hak valnødder groft og kom dem op i en skål, sammen med groft hakket chokolade og vend blandingen med 2 spsk. mel. Dette gøres for at chokolade og valnødderne ikke skal synke til bunds.
  • Vend forsigtigt blandingen i æggemassen.
  • Kom den revet squash og det revet marcipan op i en skål og ved det sammen med 2 spsk. mel.
  • Vend squash/marcipanen forsigtigt i den anden dej.
  • For ovnens bradepande med bagepapir og hæld dejen her i.
  • Bag kagen på næst nederste rille i ca. 20-25 min. Kagen må gerne være en smule ubagt i midten.
  • Afkøl kagen på en bagerist.
  • Jeg har brugt denne bradepandekage til en talkage. Du kan selv kreerer tal eller bogstaver af ganske almindeligt A4 papir.
  • Jeg har pyntet kagen med dutter af hvid chokoladecreme, chokoladeperler, moussebomber fra fryseren og hvad jeg ellers havde. Der kan pyntes med alt, det er kun fantasien der sætter grænser.
  • Et lille tip:
    Når jeg var tegnet og skåret mit tal, lægger jeg en kageplade ( det kunne sagtens være et stykke pap ) på det udskåret og en under bagepapiret, vender hele molevitten om og trækker kagepapiret af. Så ligger tallet fint på serverings underlaget. Du skal selvfølgelig tegne tallet eller bogstavet spejlvent.

Hvid chokolade creme:

  • Læg husblassen i blød i koldt vand i 5 min.
  • Smelt chokoladen. Jeg gør det i microovn.
  • Varm fløden op til den næsten koger.
  • Tag husblassen op af vandet og knug den fri for vand.
  • Smelt husblassen i den varme fløde.
  • Hæld fløden over chokoladen og rør med en dejskraber til massen er homogen.
  • Tilsæt revet citronskal og citronsaft. Start med 1/2 af saften og smag om resten skal i.
  • Du kan evt. stavblende massen.
  • Læg husholdningsfilm over chokoladecremen, så filmen ligger på cremen. Dette gøres for at forhindre kondens.
  • Sæt chokoladecremen på køl til næste dag.
  • Når du skal bruge chokoladecremen, skal den piskes kort op med en håndmixer.
  • Kom massen i en sprøjtepose med en fin tyl, hvis du har det og dut cremen på kagen.
    Alternativ kan du bare lægge cremen på kagen.
  • Go `kreativ fornøjelse