Snebolde.

Snebolde.

Snebolde hører også julen til. Hvor har jeg været rundt om mange forskellige teknikker, for at få det perfekte udseende.

Hvis din æggehvide ikke dækker helt første gang, skal de tørre og have et lag æggehvide mere.

Jeg har brugt svensk perlesukker, da det er helt hvidt

Størrelsen jeg har angivet, er selvfølgelig vejledende, mindre snebolde vil også være fint.

Jeg bruger pasteuriseret æggehvide, da den størkner bedre op end vand.

Hjemmelavet snebolde smager så meget bedre end købte.

Jeg opbevarer mine snebolde på køl.

Tilb. tid30 min
30 min
Samlet tid1 t
Antal: 30 stk

Ingredienser

  • 450 g Marcipan
  • 60 g Nougat
  • 200 g Mørk chokolade

Sukkerskal:

  • 30 g Pasteuriseret æggehvider
  • Flormelis
  • 30 g Svensk perlesukker

Sådan gør du

  • Opmål marcipanen i stykker af 15 gram
  • Og nougat i stykker a 2 gram.
  • Saml et marcipan stykke om et stykke nougat og tril det til en kugle i dine hænder.
  • Sættes på køl 15 min ca.
  • Smelt chokoladen i en skål i microovnen, så den ender på 32 grader. ( Således, 30 sek, rør i chokoladen, 30 sek, rør i chokoladen, 15 sek, rør, 15 sek, rør længe og grunddigt. Er der stadig chokoladeklumper, så 10 sek, rør. nu skulle alt chokoladen gerne være smeltet.
  • Dyp alle kuglerne i chokoladen , afdryp og læg på bagepapir.
  • Chokoladen skal størkne helt, kom kuglerne på køl 10 min.
  • Kom æggehviden op i en skål og tilsæt flormelis, så det bliver en tyk pasta.
  • Det svenske perlesukker skal knuses helt fint, enten i en morter, en minihakker eller en kaffekværn.
  • Perlesukkeret kommet i en stor skål.
  • Kom marcipankuglerne op i æggehviden og rul den rundt, så hele kuglen er dækket. Enten med en gaffel eller med engangshandsker på og op i hænderne.
  • Trilles i sukkeret og sættes på bagepapir.