Chokoladebar med blød nougat, saltkaramel og saltkiks.

Chokoladebar med blød nougat, saltkaramel og saltkiks.

Jeg har lavet de bedste chokoladebar med blød nougat og en nem saltkaramel, hjemmelavet selvfølgelig.

I opskriften har jeg prøvet, at skrive så udførligt som mulig, hvordan du skal gøre, step by step. En ide kunne være at printe opskriften ud og mærkere, når du har lavet et step.

Du kan sagtens bruge alle mulige andre forme, end den jeg har brugt. Det er bare vigtigt, at formen er hård plast, ellers bliver dine chokoladebar ikke blanke.

Chokoladebar kan fyldes med alt muligt, det er kun fantasien, der sætter grænser.

For at tempereringen lykkes, skal du bruge mørk chokolade. For mælkechokolade og hvid chokolade gælder der andre temperaturer.

Dine chokoladebar skal opbevares ( hvis de får lov og ikke er spist ) i en tætsluttende bøtte. Jeg bruger condibøtter. Og de skal ikke i køleskabet, men stå i det koldeste rum, helst ca. 16 grader plus/minus. Holdbarhed ca. en uge.

Bare lige for din egen skyld, formen pudses med vat inden brug og vaskes kun af i varmt vand. Ingen opvaskemaskine, ingen sæbe.

Jeg håber virkelig, at du kaster dig ud i det, for det er såååå sjovt, når først tempereringen sidder.

Chokoladebar

Forb. tid2 t
Samlet tid2 t
Antal: 8

Equipment

  • Marsbar form fra Chocolate Wold 2362 eller en anden hård form. Termometer. Bagepapir. En hård bred spartel. Et glas. Sprøjteposer.

Ingredienser

  • 500 g Mørk chokolade Jeg har brugt Callebaut 811 54,5%
  • 200 g Blød nougat
  • 5 spsk Fløde
  • 200 g Sukker
  • 1 dl Fløde
  • 1/2 tsk Salt
  • 1 pk Tuk saltkiks

Sådan gør du

  • LÆS HELE OPSKRIFTEN IGENNEM ET PAR GANGE
  • Start med karamellen.
  • Varm 1 dl fløde til kogepunktet
  • Smelt 200 g sukker i en gryde.
  • Når alt sukkeret er smeltet, uden at brænde på, hældes fløden i sukkeret, husk at rører godt, pas på dampen, for det koger op.
  • Når de fleste bobler har lagt sig, hældes karamellen i en ren skål og der tilsættes 1/2 tsk salt
  • Stil karamellen til side, for at afkøle.

Støbning af chokolade:

  • Sæt en gryde med vand over, ca. 1/3 fyldt. Jeg bruger en høj gryde.
  • Sæt en skål oven i gryden, Skålen skal slutte til i kanten af gryden og må ikke rører vandet.
  • Kom 300 g chokolade i skålen, enten knapper eller hakket chokolade.
  • Hak de resterende 200 g chokolade meget fint.
  • Kom en sprøjtepose op i et glas, så posen er klar til chokoladen.
  • Læg et stykke bagepapir på bordet, formen ovenpå og en hård skraber ved siden af.
  • Lige inden vandet koger og damper for meget, skrueges ned på laveste indstilling.
  • Rør i chokoladen imens den smelter med en dejskraber.
  • Læg et viskestykke på komfuret ved siden af gryden.
  • Husk at tjekke temperaturen på chokoladen, så den ikke overstiger 50 grader.
  • Når din smeltede chokolade er imellem 45-50 grader, tages skålen af gryden og stilles på viskestykket.
  • Hæld en håndfuld finthakket chokolade ned til den smeltede del og rør det sammen.
  • Hæld hele tiden mere usmeltet chokolade i, efterhånden som det andet er smeltet. Bliv ved indtil temperaturen er 32 grader.
  • Så skal chokoladen op i sprøjteposen.
  • Klip et hul i sprøjteposen og fyld hullerne i formen med chokoladen.
  • Sæt posen i glasset.
  • Bank formen et par gange mod bordet.
  • Vend formen på hovedet ind over bagepapiret og bank let på siden af formen med skraberen.
  • Når der ligesom ikke kommer mere chokolade ud af formen, skal formen skrabes ren for chokolade, stadig med bunden i vejret.
  • Vend formen om og skrab en ekstra gang, så formen er ren på overfladen.
  • Sæt formen til side på bordet. Jeg plejer at stille min på den lange side, efter et par minutter på den korte side, derefter på den anden lange side og hvis chokoladen stadig er fugtig, på den sidste korte side. Nu burde din chokolade have sat sig i formen.

Blød nougat:

  • Varm de 5 spsk fløde op til kogepunktet. Jeg bruger microovn.
  • Smelt nougat i en skål i micro
  • Rør de to ting sammen til det er homogent.
  • Tag dit glas og kom en sprøjtepose i.
  • Kom nougat i posen, og lad den ligge på bordet og afkøle.
  • Lad nougat sætte sig i formen, så du kan rører ved den med en finger, uden at det klistre fast.
  • Klip et hul i posen og sprøjt en tynd streg i hvert hul i formen.
  • Tag karamellen og gør det samme. Husk plads til kiks og ca. 2-3 mm til kanten skal være fri, så der er plads til bundchokoladen
  • Vask din spartel, så den er ren.

Saltkiks:

  • Kiksene skal bare skæres ud i passende stykker, lægges oven i karamellen og trykkes let fast.

Lukning af bunden:

  • Den overskydende chokolade der ligger på bagepapiret, skal hakket og smeltes igen og tempereres med resten af den hakket chokolade der ikke har været brugt. Se hvordan ovenfor.
  • Når chokolade er tempereret og har de 32 grader, op i en sprøjtepose og sprøjt chokolade oven på kiksene på hele hullet dækkes.
  • Sæt posen i glasset og tag din spartel.
  • Nu skal du lægge spartlen i den ene ende af formen og hurtig og beslutsomt, med et pænt tryk, trække spartlen hen over formen, så den overskydende chokolade bliver trukket af og din form ser pæn og rimelig ren ud.
  • Så skal bundchokoladen bare sætte sig.
  • Imens kan du rydde op.
  • Den overskydende chokolade på bagepapiret hakkes og gemmes til næste gang.
  • Når bundchokoladen har sat sig, vrides formen let i begge ender, vend formen om mod bordet og dine bar vil falde ud.
  • Vil dine bar ikke falde ud, så sæt formen på køl i 5 minutter og prøv igen.
  • Hvis alting mislykkes, så er der kun den meget hårde måde tilbage, 5 min i fryseren.
  • Tilbage er der kun at sige, nyd dine egen hjemmelavet chokoladebar, men pas på, det bliver en vane.
  • Velbekomme.