Go Back

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid1 time

Ingredienser

  • 200 g Flormelis Sigtet
  • 200 g Mandelmel Sigtet
  • 65 g Æggehvide Gamle æg, stuetemperatur
  • 80 g Æggehvide Gamle æg, stuetemperatur
  • 50 g Perlesukker
  • 150 g Alm. hvidt sukker
  • 50 g Vand

Hvid chokolade creme:

  • 3 blade Husblas
  • 300 g Hvid chokolade
  • 5 dl Fløde

Fyld:

  • Amarena kirsebær
  • Pasta farve
  • Flormelis

Karamel:

  • 1 pose Karameller eller
  • 1 dåse Dulce de leche

Sådan gør du

  • Start med den hvide chokolade creme, den skal på køl til næste dag.
  • Læg husblas i koldt vand i 10 min
  • Hak chokoladen fint
  • Varm fløden op til kogepunktet.
  • Knug vandet af husblas og smelt dem i fløden.
  • Hæld fløden over chokoladen og rør massen homogen.
  • Læg film helt ned over massen og sæt på køl.
  • Nu til macarons.
  • Mandelmel og flormelis skal sigtes, det tager lidt tid.
  • Mandelmel og flormelis blandes med de 65 g æggehvider i en skål.
  • I en gryde koges vand, sukker og perlesukker op til118 grader.
  • Imens piskes de 80 g æggehvider helt stive.
  • Når sukkermassen i gryden når de 118 grader, hældes sukkermassen ned i de stift pisket æggehvider i en tynd stråle ude langs siden, imens røremaskinen kører på mellem hastighed.
  • Når hele sukkermassen er inkorporeret i æggehviderne, skal røremaskinen op på fuld skrue og stå og piske til skålen er håndvarm under skålen, det tager ca. 10 min.
  • Kom 1/3 af marengsen op i skålen med mandelmels massen og rør godt til.
  • Tilsæt resten af marengsen og vend massen sammen.
  • Du skal røre til massen er sammenhængende og kun løber en lille smule, når du tager en skefuld af massen og lægger den ned igen.
  • Del massen op i portioner og indfarv med pastafarver. Rør så lidt i massen som muligt.
  • Kom hver farve i en engangssprøjtepose og afsæt de ønskede figurer på bagepapir på bageplade. Husk at de hører sammen 2 og 2. Det er en god ide, at tegne faconen på bagsiden af bagepapiret med en blyant.
  • Bank bagepladen let ned i bordet et par gange.
  • Lad bagepladen stå på køkkenbordet imens ovnen varmer op til 160 grader ikke varmluft, men over og under varme.
  • Bag en plade af gangen, lige under midten.
  • Bagetiden er 10 min i min ovn.
  • Efter 6 minutter vender jeg pladen om og skruer ned til 140 grader.
  • Inden næste plade, varmes ovnen op til 160 grader igen. Afkøles helt inden dine macarons tages af bagepapiret.
  • Dekorer 1/2 delen af dine macarons med glasur ( æggehvide og flormelis der er rørt sammen ) tilsat farve.
  • Den hvide chokolade creme piskes hurtigt igennem. Ikke for meget, da den kan skille.
  • Smag chokolade cremen til med cakefactor i den ene 1/2 del og amarena saft i den anden.
  • Kom begge slags i hver sin sprøjtepose og har du en tyl med riller, så brug den.
  • Kom karamel i midten af de nederste snemænd og fyld op hele vejen rundt om, med chokolade cremen med cakefactor, læg den dekoreret snemand oven på.
  • I julemands maven lægges lidt amarena kirsebær i midten af de udekoreret og der fyldes op med hvid chokolade creme til smagt med amarena saft. Læg dem sammen.
  • Macarons opbevares på køl i en tætsluttende boks.