Go Back

Citronmåne i skyen

Forb. tid30 minutter
1 time
Samlet tid1 time 30 minutter
Antal: 6

Ingredienser

  • 200 g Blødt smør
  • 200 g Lyst rørsukker
  • 200 g Kagehvedemel Alm hvedemel, hvis du ikke kan finde kagehvedemel
  • 100 g Revet marcipan
  • 1 dl Yoghurt
  • 4 stk Æg
  • 1 tsk Vaniljepasta
  • 1 1/2 tsk Bagepulver
  • 1 nip Salt
  • 1 dl Citronsaft fra øko citroner ca. 3-4 stk.
  • 3 stk Øko citroner, revet skal heraf

Citrontopping:

  • Flormelis
  • Citronsaft
  • Guldstøv

Skyer:

  • 100 g Hvid chokolade
  • Bagepapir

Sådan gør du

  • Pisk blødt smør og sukker til en homogen masse
  • Pisk et æg i af gangen og sørg for at ægget er pisket godt i hver gang.
  • Bland de tørre ingredienser
  • Pisk 1/2 delen af de tørre ingredienser i
  • Pisk Yoghurt og citronsaft,citronskal og vaniljepasta i.
  • Rør resten af de tørre ingredienser i.
  • Vend den revne marcipan i.
  • Tænd ovnen på 175 grader
  • For en springform på 22-23 cm i dia med bagepapir på bunden.
  • Fordel kage massen i formen og bag kagen i ca. 45-60 min.
  • Stik en stegegaffel forsigtigt i kagen efter 45 min, hænger der noget dej på, skal kagen have længere.
  • Lad kagen afkøle i formen på en rist.
  • Når kagen er afkølet, løsnes den forsigtigt med en kniv hele vejen langs formens kant.
  • Springformen bruges til at udstikke månen.

Citrontopping:

  • Rør flormelis med citronsaft til det har en ret tyk konsistens og fordel det over kagen.
  • Jeg har drysset guldstøv på, Dette kan undlades. Det giver bare et fint look.

Skyer:

  • Smelt chokoladen i micro ovn til 28 grader. Først 30 sek. derefter 10 sek. osv. indtil alt er smeltet og de 28 grader er nået, Der skal røres en del i chokoladen.
  • Kram bagepapiret helt sammen og glat det ud igen. Dette gøres for at få en en ujævn overflade.
  • Smør chokoladen ud over papiret og lad det sætte sig.
  • Når chokoladen har sat sig, brækkes den i stykker og sættes på månen.
  • Resten af kagen spises eller gemmes i fryseren til næste opskrift, der er på vej.