Recent Posts

Fastelavnsbolle, spandauer med hindbærsyltetøj

Fastelavnsbolle, spandauer med hindbærsyltetøj

Spandauer med remonce og hindbærsyltetøj er for mig, den helt rigtige fastelavnsbolle. Den sprøde og flagede wienerdej, den søde remonce og let syrlige hindbær……….love it. Du kan lave spandauerne og sætte dem på frys når de er hævet, så har du altid nemme spandauer ved 

Gammeldags fastelavnsbolle med nutella.

Gammeldags fastelavnsbolle med nutella.

Hvert år i februar er det International nutella dag. Og da februar også er fastelavns måned, var det oplagt, at fusionere de to. Altså gammeldags fastelavnsbolle med vanilje nutella creme i og en nutella fløde på toppen. Du kan også skære fastelavnsbollen over og komme 

Wienerdej  (grunddej )

Wienerdej (grunddej )

Wienerdej til fastelavnsboller, tebirkes, frøsnapper, spandauere osv. er ikke så svær at lave, hvis du følger min beskrivelse nøje, punkt for punkt. Vil du helt sikkert lykkes, med en lækker wienerdej til wienerbrød.

Wienerdej består af 27 lækre lag dej med smør imellem………….whats not to like. Bagt bliver wienerdejen et stykke lækkert flaget bagværk.

Wienerdej kræver tid, den kan ikke lige fikses på nul komma dut. Øv dig et par gange, så er den der. Hjemmebagt wienerbrød smager bare lækkert.

Min opskrift er med rigtig smør, Lurpak smør, for det syntes jeg smager bedst. Margarine er bare ikke min smag. Bagerne bruges rullemargarine, men det kan vi almindelige forbrugere ikke købe.

Wienerbrød er fryseegnet. Wienerbrødet kan kommes på frost inden det bages. Jeg tager de stykker op vi skal spise feks søndag morgen, lørdag aften og sætter dem på køl, imens ovnen opvarmes, lader jeg wienerbrødet hæve på bordet. Tada…….. nybagt wienerbrød.

Jeg håber så meget, du kaster dig ud i det.

Forb. tid1 time 28 minutter
Samlet tid1 time 30 minutter

Ingredienser

Wienerdej

  • 3 dl Kold sødmælk
  • 25 g Gær
  • 1 stk. Æg
  • 1/2 tsk. Salt
  • 60 g Sukker
  • 550 g Hvedemel
  • 60 g Lurpak smør

Til indruldning:

  • 250 g Lurpak smør

Sådan gør du

Wienerdej:

  • Opløs gær i den kolde mælk.
  • Tilsæt æg og rør igen.
  • Kom 1/2 af mel i.
  • Rør sukker i.
  • Rør salt i.
  • Tilsæt resten af melet og rør bare lige sammen.
  • Tilsæt smørret i små stykker, når smørret er indkorporeret i dejen, er den færdig. Dejen må gerne være en smule klistret.
  • Sæt dejen på køl.
  • Kom lidt mel på bordet og læg smørret herpå.
  • Bank smørret ud med håndroden eller en kage rulle til 20×20 cm
  • Læg smørret på køl.
  • Dejen rulles ud i lidt mel på bordpladen.
  • Dej stykket skal måle 30×30 cm
  • Læg smørpladen diagonalt på dej stykket, således at, smørenderne ligger mod de lige sider på dej stykket.
  • De 4 hjørner på dej stykket trækkes nu ind over smørpladen, en efter en, så alle 4 dej spidser samles på midten.
  • Tryk dejen sammen i de 4 samlinger. så smørret er helt pakket ind.
  • Tryk godt over det hele, så dej og smør forbindes godt sammen.
  • Læg dejen på køl i 20 min pakket ind i film.
  • Kom lidt mel på bordet
  • Tag dejen ud af køleskabet
  • Rul dejen ud til 20×60 cm.
  • Rul dejen fra midten og op. Midten og ned. Du skal ikke trykke dejen ned, den skal rulles.
  • 1. foldning: den øverste 1/3 foldes ned over den midterst 1/3 del af dejen. Børst melet af.
  • Den nederste 1/3 del foldes op over den midterste 1/3. Børst melet af.
  • Tryk samlingerne i siderne godt sammen.
  • Pak dejen i film og sæt på køl i 20 min.
  • 2. Foldning: kom lidt mel på bordet og læg dejen med samlingen over mod højre side.
  • Rul dejen ud til 20×60 cm. Husk rul og ikke trykke, fra midten og op, midten og ned.
  • Den øverste 1/3 del foldes ned over den midterste 1/3. Børst melet af.
  • Den nederste 1/3 foldes op over den midterste 1/3 del. Børst melet af.
  • Tryk samlingerne i siderne godt sammen.
  • Pak dejen i film og læg på køl i 30 min.
  • 3. Foldning: kom lidt mel på bordet
  • Læg igen dej stykket med samlingen mod højre side.
  • Rul dejen ud til 20×60 cm
  • Den øverste 1/3 del foldes ned over den midterste 1/3 del. Børst melet af
  • Den nederste 1/3 foldes op over den midterste 1/3 del. Børst melet af
  • Tryk siderne godt sammen.
  • Nu har du 27 lækre lag af dej med smør imellem.
  • Pak i film og læg på køl i 20 min.
  • Så er din wienerdej klar til udruldning til dit ønsket wienerbrød.
Vaniljecreme

Vaniljecreme

En lækker tyk hjemmekogt vaniljecreme med masser af store fede vaniljekorn i, er noget af det bedste, der findes. Det kan klart smages, hvis du bruger en rigtig god vaniljestang. Det tager kun 10 min, at piske en vaniljecreme sammen. Pisker du 1 del fløde 

Krakkeleret kransekage stykker.

Krakkeleret kransekage stykker.

Tør du ikke begive dig ud i, at lave kransekage stykker eller tårn, kan du prøve denne opskrift i stedet for.

En krakkeleret kransekage, der er super nem at lave. Kransekagekuglerne er trillet i flormelis, der krakkelerer når kransekagen bages og der kommer det fineste mønster. Kransekagen smager vidunderligt, helt let som en sky, med en knasende overflade.

Jeg har ikke prøvet endnu, men jeg tænker, at prøve, at rulle kransekagekuglerne i kakao. Det må også kunne give en fed effekt. Eller måske i hindbærpulver. Det skal i hvert fald prøves.

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid45 minutter
Antal: 20 stk

Equipment

  • Rivejern

Ingredienser

  • 125 g Marcipan
  • 40 g Flormelis
  • 30 g Æggehvide

Pynt:

  • Flormelis

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Riv marcipanen
  • Bland marcipan, flormelis og æggehvide godt sammen med fingrene, til en samlet masse.
  • Del massen i 20 stykker og tril til kugler.
  • Tril hver kugle godt i flormelis og læg på en bageplade med bagepapir. Husk god afstand.
  • Bages i ovnen på to bageplader, så kransekagerne ikke bliver sorte i bunden.
  • Bages midt i ovnen i ca. 8 minutter.
  • Afkøles på bagerist.